Databearbejdning og opgørelsesmetoder for beskæftigelsesstatistikken
Det overordnede udgangspunkt for valg af opgørelsesmetoder er de retningslinjer og definitioner på området, som er beskrevet af ILO’s statistiske kontor. Metoderne opfylder således i videst muligt omfang de internationale standarder på området.
ILO definerer i korte træk beskæftigelse som personer, der i en referenceperiode har udført arbejde i mindst én time. Referenceperiodens længde er derimod ikke klart defineret, men det anbefales, at den er relativ kort – eksempelvis en dag eller en uge. ILO anbefaler endvidere, at der defineres en minimumsalder for arbejdsstyrken ud fra de særlige forhold, der er gældende i det pågældende land. Derimod anbefales der ikke en øvre aldersgrænse.
Med månedsopgørelser på løn og ikke timer er Grønlands Statistiks datagrundlag ikke formelt forenelig med ILO-definitionen, hvorfor det har været nødvendigt at lave en tilpasset definition for den grønlandske beskæftigelse. Dette er forsøgt gjort, så den ligger tættest muligt på ILO-definitionen.
Den korteste referenceperiode, de anvendte data giver mulighed for, er én måned, hvilket er betydeligt længere end ILO’s anbefalinger på én dag eller én uge. For at begrænse betydningen af den lange referenceperiode har det derfor været nødvendigt at hæve beskæftigelseskriteriet, der i ILO-definitionen er mindst én times arbejde. Idet statistikkens datagrundlag ikke indeholder oplysninger om den arbejdstid, der ligger til grund for lønudbetalingerne, har det endvidere været nødvendigt at definere en omregningsfaktor mellem arbejdstid og løn.
Beskæftigelseskriteriet er valgt til mindst én dags arbejde i en måned, hvilket med udgangspunkt i en arbejdsdag på 8 timer, en arbejdsuge på 5 arbejdsdage og en måned på 20 arbejdsdage skaleret ned vil svare til et kriterium på 0,4 timer med en referenceperiode på en dag, og 2 timer med en referenceperiode på en uge. Som omregningsfaktor er valgt SIK’s mindsteløn, da det antages, at langt hovedparten af de personer, der vil ligge omkring grænsen hører til blandt de lavest lønnede. Således har Grønlands Statistik valgt at definere, at en person er i beskæftigelse i en given måned, såfremt:
- Personen ved udgangen af året er fyldt 15 år.
- Personen har udført lønnet arbejde eller har optjent anden erhvervsrelateret indkomst (indhandling eller ”løn” fra egen virksomhed) i den pågældende måned.
- Lønnen fra dette arbejde svarer som minimum til det beløb, som otte timers arbejde vil indbringe med en timesats svarende til mindstelønnen for ikke-faglærte arbejdere ifølge den på tidspunktet gældende overenskomst mellem SIK og Naalakkersuisut.
De data, der lægger til grund for opgørelserne, er skabt med et administrativt formål, hvilket i nogen grad kan begrænse deres statistiske anvendelighed. Eksempelvis er betydningen af, om en lønudbetaling er registreret for juni eller december, formentlig meget mindre i en skattemæssig kontekst, end det er i en statistisk. Som følge heraf har det været helt afgørende for opgørelsernes kvalitet, at der er blevet foretaget en omfattende datavalidering. Denne validering beskrives i de nedenstående afsnit.
I månedsspecifikationerne er det ikke muligt at se, om en registrering vedrører løn for arbejde, eller om der er tale om en ikke-beskæftigelsesrelateret udbetaling. Derfor er der ved brug af Grønlands Statistiks register over udbetalinger af sociale ydelser lavet en kortlægning af modtagere af disse ydelser på månedsplan. Udbetalinger til disse personer er efterfølgende frasorteret månedsspecifikationer knyttet til kommunerne, og de dertilhørende redegørelser er nedjusteret med summen af disse udbetalinger.
Samme problematik gør sig gældende i andre brancher, der også udbetaler ikke-beskæftigelsesrelateret A-indkomst. Da det må antages, at beskæftigelsen er minimal i forhold til antallet af ikke-beskæftigede personer, der modtager ydelser fra disse brancher, er beskæftigede i pensionskasser samt syge- og livsforsikringsvirksomheder helt udeladt.
Ekstraordinære udbetalinger, der hidrører beskæftigelse i en flermåneders periode – eksempelvis feriepenge og særlige bonusordninger – er der brugt en del ressourcer på at få identificeret, og de er efterfølgende blevet fordelt ud på alle aktive måneder for den pågældende ansættelse i det pågældende år.
Idet ikke alt løn, der er registreret på virksomhedsniveau, kan henføres til en person, har det været nødvendigt at estimere beskæftigelsen, der vedrører denne løn. Dette er i praksis gjort ved at sætte den ikke-personhenførbare løn i forhold til gennemsnitslønnen i den pågældende virksomheds branche. Da det formodes, at hovedparten af den ikke-personhenførbare løn er optjent af arbejdskraft, der kommer udefra, må det antages, at der primært er tale om fuldtidsansættelser. Derfor er den gennemsnitsløn, der danner grundlag for beskæftigelsesestimaterne, kun beregnet for hovedbeskæftigede personer med en lønsum svarende til minimum en SIK-mindsteløn på månedsplan.
De validerede data danner grundlag for tre beskæftigelsesregistre – ét virksomhedsorienteret og to personorienterede, og disse beskrives i de følgende afsnit.
Det virksomhedsorienterede beskæftigelsesregister er dannet ud fra de validerede månedsredegørelser. Det indeholder de enkelte virksomheders samlede registrerede løn, indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag for hver måned. Det indeholder tillige antal hoved- og bibeskæftigede personer i virksomheden den pågældende måned, og der er endvidere lavet adskilte opgørelser over henholdsvis personhenførbar og ikke-personhenførbar løn og beskæftigelse. Virksomhedernes brancheoplysninger er også knyttet til registret.
De validerede månedsspecifikationer danner grundlag for et personorienteret basisregister, hvor der er knyttet demografiske oplysninger på via Grønlands Statistiks befolkningsregister. For at få en homogen analysepopulation er der ud fra dette basisregister dannet et register kun indeholdende personer med bopæl i landet det pågældende år både primo og ultimo, og som ultimo er fyldt mindst 15 år. Der er en vis variation fra år til år i ind- og udvandringen, men typisk vil omkring 3-4 pct. af ultimo-populationen ikke indgår i den fastboende befolkning.
Begge personorienterede registre indeholder udover oplysninger om registreret løn, skat og branche også en oplysning, om den pågældende ansættelse er klassificeret som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse. Hovedbeskæftigelse er defineret som den ansættelse, hvor der i den pågældende måned er registreret den højeste løn, og alle andre ansættelser for den pågældende person i den pågældende måned defineres som bibeskæftigelse.